Nye rentevilkår for ind- og udlån
Sparekassen fjerner negative renter for erhvervskunder og indfører positive renter for privatkunder på visse kontotyper
Med baggrund i Nationalbankens seneste renteforhøjelse på 0,75%-point den 8. september hæver vi renten på ind- og udlån.
Med denne ændring vender vi
tilbage til normale tilstande, hvor negative indlånsrenter bliver fortid for
alle Sparekassens kunder, og at det nu igen er muligt at få positive
indlånsrenter på flere kontotyper.
Indlån – med virkning fra 1. november 2022
Renten på Garantkonto ændres til en knækrente* med følgende satser:
Indestående |
|
0,00 – 249.999 kr. |
0,40% |
250.000 – 499.999 kr. |
0,60% |
500.000+ kr. |
0,75% |
Garantkontoen tilbydes kunder, der opfylder betingelserne for garantfordele, der p.t. forudsætter garantkapital for minimum kr. 5.000. For ægtefælle eller samboende samlet kr. 10.000.
For kunder i alderen 18-29 år er betingelserne garantkapital for minimum kr. 3.000. For ægtefæller eller samboende samlet kr. 6.000. Der kan frit indbetales på Garantkontoen, der dog ikke kan benyttes som Nem/lønkonto.
Renten på følgende kontotyper ændres – rentesatserne er gældende for hele kontoens indestående:
- Spar Op Konto forhøjes til 0,25% p.a.
- Alle pensionskonti forhøjes til 0,5% p.a.
- Børne og ungdomskonti forhøjes til 0,60%
- Erhvervs- og foreningskonti forhøjes til 0,00 %
Kontotyper der ikke er nævnt ovenfor, vil pr. 1. november have en rente på 0,00%.
Udlån – med virkning fra 15. november 2022
Renten på udlån og kreditter forhøjes, ud over tidligere varslet forhøjelse pr. samme dato, med 0,75% p.a. gældende for både privat- og erhvervskunder.
For kunder, der har udlån og kreditter der følger markedsrenterne, forhøjes marginalen ikke.
Såfremt du har spørgsmål til renteændringerne, er du naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver.