Hvorfor ?
Giv dig selv og din familie frihed og tryghed. Det gør du med en opsparing, sikring af tab af arbejdsevne og sikring af familien ved død. Det er enkelt! - Vi giver dig råd med udgangspunkt i netop din situation.
Sammen lægger vi en plan, så du kan leve livet nu i trygge rammer. Og samtidig får du tjek på fremtiden - økonomisk set. Det er vigtigt at planlægge fremtidens økonomi for dig og din familie, mens privatøkonomien er god og ikke mindst, at familiens helbred har det fint.
Når vi ser på dine muligheder, kommer vi naturligvis hele vejen rundt. Det gælder både opsparings- og investeringsdelen samt forsikringsdelen.
Emner din rådgiver altid vil komme ind på, udover opsparing på ratepension, aldersopsparing og/eller livrente, er forsikringsdelen, som blandt andet omhandler: Gruppelivsforsikring, der udbetales ved død og invaliditet. Gruppeinvaliderente, der sikrer dig ved uarbejdsdygtighed og Kritisk sygdom, der dækker ved udvalgte livstruende sygdomme.
Investering af dine pensionsmidler
Du kan vælge at styre investeringen af din opsparing selv eller gøre brug af vores investeringstilbud, der tager udgangspunkt i forskellige puljer med forskellige typer værdipapirer. Dine investeringer overvåges på denne måde hver dag. Vi kalder det "Sparekassen Balling KontoInvest".
Sparekassen Balling KontoInvest
Sparekassen Balling KontoInvest er vores løsning til dig, som ikke selv ønsker at passe og pleje dine investeringer. Klik her og bliv meget klogere på indholdet i KontoInvest
Dine muligheder
Aldersopsparing
Aldersopsparing udbetales i sum - enten på en gang, eller ved deludbetaling ad flere gange.
Du kan årligt indbetale 9.100 kr. (2024). Har du ordninger andre steder, og indbetaler du samlet mere end årets maksimum, skal der betales en afgift på 20 % af det overskydende beløb.
- Det er muligt at foretage forhøjet indbetaling op til 58.900 kr. (2024) fra 7 år før folkepensionsalderen (dog ikke muligt hvis der er påbegyndt udbetalinger fra andre pensionsopsparinger)
- Du har ikke fradrag for indbetalingen.
- Du skal ikke betale afgift, når du hæver på kontoen.
- Du betaler 15,3 % i pensionsafkastskat af afkastet.
- Indestående kan udbetales 3 år før din folkepensionsalder.
- Du kan fortsætte med at indbetale på kontoen, selvom du har foretaget en udbetaling.
- Du har mulighed for at indsætte begunstigelse. Det vil sige, hvem der skal modtage indestående, hvis du dør, før pengene er udbetalt.
Ratepension
Ratepension udbetales løbende gennem en årrække, enten hver måned, kvartal, halvårlig eller en gang om året.
- Du kan oprette ratepension til du er 85 år.
- Du kan årligt indbetale 63.100 kr. i 2024.
- Du får fradrag i topskat af indbetalingen i det år den indbetales.
- Du kan starte udbetaling ved tidligste efterlønsalder og skal starte udbetaling senest 20 år efter tidligste efterlønsalder. Ratepension skal udbetales i minimum 10 år og maksimum 30 år.
- Du skal betale skat af udbetalingerne, men ikke bruttoskat, ligesom de indgår ved beregning af offentlige ydelser.
- Du har mulighed for at indsætte begunstigelse - det vil sige hvem der skal modtage indestående, hvis du dør før pengene er udbetalt.
Livrente
Livrente udbetales løbende, fra du starter udbetaling og resten af livet. Det sikrer, at der er penge hele livet.
- Du kan oprette livrente, uanset hvor gammel du er.
- Du kan indbetale så store beløb, du ønsker. Der er særlige regler for fradrag af indbetalinger, som overstiger 58.100 kr. (2024). Kontakt din rådgiver for flere oplysninger.
- Du får fradrag i topskat af indbetalingen. Fradraget skal dog i visse tilfælde fordeles over flere år.
- Du kan først starte udbetaling ved din tidligste efterlønsalder. Ved oprettelse senere kan udbetalingen starte straks efter indbetalingen er foretaget.
- Du skal betale skat af udbetalingerne, men ikke bruttoskat, ligesom ydelser indgår ved beregning af offentlige ydelser.
- Du har mulighed for at sikre dig ved død, så din opsparing bliver udbetalt til dine efterladte, uanset om du er i opsparings- eller udbetalingsperioden.