Persondata

Fra den 25. maj 2018 gælder der nye regler for håndtering og opbevaring af persondata. Læs her, hvordan vi passer på dine personlige oplysninger som kunde i Sparekassen Balling.

Indsamling og behandling af persondata

Sparekassen Balling indsamler og behandler oplysninger om dig for at kunne tilbyde dig en kvalificeret rådgivning og et udbud af finansielle tjenesteydelser.

Grundlag for behandling af dine personoplysninger 
For at være kunde hos Sparekassen Balling er du forpligtet til at give Sparekassen Balling en række oplysninger som følge af lovgivningen.

Lovgrundlaget for Sparekassen Ballings behandling er den finansielle regulering samt anden lovgivning, herunder

  • Betalingsloven
  • Bogføringsloven
  • Databeskyttelsesloven
  • Hvidvaskloven
  • Kreditaftaleloven
  • Skattekontrolloven

Derudover kan der ske behandling af dine oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig som følge af en aftale, du har indgået eller overvejer at indgå med Sparekassen Balling, eller hvis du har givet dit samtykke.

Sparekassen Balling foretager endvidere behandling af dine oplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse for Sparekassen Balling. Det kan f.eks. være til forebyggelse af misbrug og tab, til brug for styrkelse af IT- og betalingssikkerheden samt til direkte markedsføring.

Videregivelse af oplysninger om dig 
Sparekassen Ballings ansatte har tavshedspligt. 

Oplysninger om dig videregives kun med dit samtykke, eller når Sparekassen Balling er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysningerne i henhold til lovgivningen.

Oplysninger om kundeforhold kan f.eks. videregives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver. 

Oplysninger om dig kan f.eks. også videregives uden samtykke til:

  • SKAT, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), herunder Hvidvasksekretariatet, Nationalbanken og andre offentlige myndigheder, når Sparekassen Balling er forpligtet til videregivelsen
  • Andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
  • Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kreditvurdering og din misligholdelse af aftaler I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere.

Sparekassen Balling bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.

Indsigt i dine personoplysninger
Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger Sparekassen Balling behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad Sparekassen Balling anvender dem til. Du kan få oplyst, hvor længe Sparekassen Balling opbevarer dine data og eventuelle modtagere af dine data, i det omfang de måtte være blevet videregivet. 

Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til Sparekassen Ballings forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom Sparekassen Ballings know-how, forretningshemmeligheder samt interne vurderinger og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.

Berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger 
Hvis de oplysninger, Sparekassen Balling behandler om dig, er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Med mindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har du ret til, at Sparekassen Ballings behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Sparekassen Ballings legitime interesser går forud for dine interesser. 

Begrænsning af behandling
Hvis du bestrider korrektheden af de oplysninger, som Sparekassen Balling har registreret om dig, eller har du gjort indsigelse mod den behandling, som oplysningerne er genstand for, kan du kræve, at Sparekassen Balling begrænser behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Sparekassen Ballings legitime interesser går forud for dine interesser. 

Hvis du har krav på sletning af de oplysninger, som Sparekassen Balling har registreret om dig, kan du i stedet anmode Sparekassen Balling om at begrænse behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. 

Hvis behandling af de oplysninger, Sparekassen Balling har registreret om dig, alene er nødvendig for at gøre et retskrav gældende, kan du ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse oplysninger begrænses til opbevaring. Sparekassen Balling har mulighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende eller du har givet dit samtykke hertil.

Indsigelse mod behandling 
Hvis Sparekassen Balling behandler oplysninger om dig under henvisning til en legitim interesse fra Sparekassen Ballings side, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser.

Du kan derudover til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig behandles til direkte markedsføring.

Dataportabilitet
Hvis Sparekassen Balling behandler oplysningerne om dig på baggrund af dit samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til Sparekassen Balling, udleveret i et elektronisk format. 

Tilbagekaldelse af samtykke 
Hvis du har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Din tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagetrækning af samtykke.

I øvrigt henvises til sparekassens almindelige forretningsbetingelser for privat og erhverv.