Modgang
Når dit liv forandrer sig, kan det have indflydelse på økonomien. Vi hjælper dig med at skabe klarhed over din fremtidige økonomi og med alt det praktiske, som du kan støde på undervejs.
Gør noget ved gælden, inden den gør noget ved dig
Det er helt almindeligt at have flere forskellige former for gæld som fx realkreditlån, billån, studiegæld og/eller forbrugslån. Gæld kan, af mange forskellige årsager, blive belastende. For at undgå det, skal du pleje din gæld på den rigtige måde.
Hvis du kommer i en situation, hvor din økonomiske situation bliver meget stram, og du har svært ved eller slet ikke kan betale ydelserne på dine lån, bør du hurtigst muligt kontakte din rådgiver. Sammen med din rådgiver kan du afsøge de mulighederne for at forbedre din økonomi på kort og lang sigt. Jo før der bliver taget hånd om eventuelle økonomiske udfordringer, jo bedre mulighed er der for at komme godt og sikkert igennem en svær periode.
Vi gør opmærksom på, at der ved for sen betaling eller anden misligholdelse af lån kan blive pålagt morarenter og gebyrer. Hvis du ikke betaler ydelserne på lånet, kan lånet i sidste instans blive opsagt til øjeblikkelig betaling, og bor du i egen bolig, kan du miste dit hjem.
Meget klares med overblik – og måske skal du bruge mindre
Du skal skabe dig et overblik over din økonomi! Det kan du gøre med et budget. Viser det sig, at du med dine indtægter ikke kan betale for faste udgifter, mad, tøj, rejser mm., er det nødvendigt, at du skærer ned på dit forbrug. Så enkelt er det.
Læg flere lån sammen
Har du har optaget lån flere steder eller flere forskellige lån samme sted, er det næsten helt sikkert, at det kan betale sig for dig at samle flere lån i en kassekredit eller i et lån med et fast månedligt afdrag.
Spar op
Nogen opfatter det som gammeldags, men det virker. Sæt lidt penge til side hver måned, så du fremover har lidt penge på en konto. Det er en stor hjælp for dig, når der kommer uforudsete udgifter. Og det gør der altid.
Når livet ændrer sig
Når der sker større ændringer i dit liv, skal du få kigget i økonomi igennem. Store ændringer kan fx være, når du får nyt job, du får et barn, dine børn flytter hjemmefra, du køber en ny bil, du bliver færdig med at betale af på din studiegæld, du flytter sammen med en kæreste, eller du bliver skilt.
Store ændringer i dit liv kan betyde nye muligheder i din økonomi, eller at du bliver nødt til at ændre din adfærd, fordi der ikke længere er penge til alt det du plejer.
Når livet ændrer sig, kan det også være givtigt gennemgå dine pensionsordninger og forsikringer, så de passer til din nye livssituation.
Tag et økonomitjek med jævne mellemrum
Lige som en bil skal have jævnlige serviceeftersyn, bør du med jævne mellemrum lade din økonomi få et tjek. Måske kan det betale sig at konvertere dine realkreditlån, at ændre på tilbagebetalingen af nogle lån frem for andre eller lignende.
Du kan altid spørge din rådgiver om tid til et økonomitjek.
Er du kommet i betalingsvanskeligheder?
Her er en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du er i betalingsvanskeligheder, samt oplysninger om hvilke konsekvenser det kan få for dig.
Årsagerne til dine betalingsvanskeligheder kan være mange, for eksempel skilsmisse, sygdom, mistet arbejde, privat overforbrug og lignende. Der kan altså være tale om noget midlertidigt, som en periode med arbejdsløshed, eller noget mere permanent, hvor du skal indrette dig på et andet indkomstniveau.
Tag kontakt til din rådgiver - jo før, jo bedre
Hvis du har svært ved at betale dine regninger, bør du tage kontakt til Sparekassen hurtigst muligt, så vi i samarbejde med dig kan hjælpe dig med at tage hånd om situationen og kigge på dine muligheder.
Sparekassens rådgivere er vant til at tale med kunder, der har brug for hjælp til at skabe et overblik over økonomien, og ofte kan de se nogle muligheder, du måske ikke selv har tænkt på.
Skab overblik med et budget
Det er i første omgang vigtigt, at du får overblik over din økonomi. Det gør du med et budget, hvor du lister alle dine månedlige udgifter og indtægter.
Prioriter i dine udgifter
Når du har en oversigt over dine udgifter, kan du kigge på hver enkelte post i dit budget og overveje hvilke udgifter, du ikke behøver eller kan/skal undvære i en periode for at skabe luft i økonomien. Du kan opsige abonnementer, undersøge mulighed for at midlertidig afdragsfrihed og finde ud af, hvor du kan og skal spare på dit forbrug.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler
Hvis du ikke kan tilbagebetale dine lån, og du ikke laver en aftale med långiverne, vil din gæld efter et rykkerforløb blive sendt til inkasso. Det betyder eksempelvis, at du kan blive registreret hos RKI, ikke kan låne penge og ikke kan få et kreditkort. Rykkere og inkassoforløb gør det dyrere for dig, så jo tidligere du kan håndtere din økonomiske situation, jo lettere og billigere bliver det for dig.
Du risikere at miste din bolig
Når man køber en bolig, er det meget almindeligt at optage et realkreditlån og banklån, hvor man stiller sikkerhed i boligen. Hvis du ejer din egen bolig, kan du i værste fald risikere, at den bliver sat på tvangsauktion for at indfri lånene. En tvangsauktion foregår i fogedretten, og alle kan komme og byde på boligen. Den, der byder højest, overtager boligen.
Hvis långiver, der har begæret boligen på tvangsauktion, ikke mener, at salgsprisen er høj nok, kan de bede om, at der bliver afholdt en ny auktion. Bliver boligen solgt til en pris, der er lavere, end det du skylder i boligen, skal du stadig tilbagebetale restgælden. Det vil sige, at du mister din bolig, men stadig skylder penge. En tvangsauktion er absolut sidste udvej, da boligen typisk sælges til en lavere pris, end du kan opnå ved et frivilligt salg.
Jo hurtigere du reagerer, jo bedre
Det er altid en god ide at tage kontakt til Sparekassen, hvis du er i betalingsvanskeligheder, eller ikke i øjeblikket kan betale af på din gæld. Vi vil i samarbejde med dig gennemgå din økonomi og dit budget, og hvis det er muligt, kommer vi med et forslag til en betalingsaftale, der vil tage udgangspunkt i en fornuftig løbetid, som samtidig passer til din økonomi.