Overførsel - udland

Modtagelse af penge fra udlandet

Hvis du skal modtage penge fra udlandet, skal du oplyse Swift-/BIC-kode og IBAN-nr. til afsender.

Swift-/BIC-kode til Sparekassen Balling er: BALLDK21

IBAN-nr. er et unikt nummer for hver enkelt konto. Du kan finde dit IBAN-nr. i Netbank under kontodetaljer på den konto, som du ønsker overført til (kan også findes på kontoudskrift)

 Et dansk IBAN-nummer består af 18 karakterer. (2 bogstaver og 16 tal):

·         2 bogstaver for det land, hvor kontoførende bank hører hjemme.

·         2 tal som er kontrolnøglen.

·         Det 4-cifrede reg.nr. samt det egentlige kontonummer på 10 karakterer

 

Hvis overførslen skal komme fra et land udenfor EU-samarbejdet, vil vi anbefale at du henter og udfylder nedenstående betalingsinstruks, som du kan sende til afsender.

Hent betalingsinstruks

Overførsler til udlandet 

Du kan selv lave en overførsel til udlandet i din netbank.
Under Betal og Overfør skal du vælge fanen Udland.
Hvis du ikke har fanen Udland bedes du kontakte din rådgiver for at få tilføjet funktionen.

Korrekte bankoplysninger er særdeles vigtige forud for en udenlandsk overførsel. Hvis du skal sende beløb til udlandet, skal du sikre dig de korrekte bankoplysninger. Ellers risikerer du, at betalingen bliver forsinket eller kommer retur fratrukket gebyrer.

Det er vigtigt, at du vælger den korrekte valuta beløbet skal afregnes i, overfor modtager.

Herefter tastes IBAN-nummer

Et IBAN består af højst 34 karakterer. Længden af IBAN er forskellig fra land til land, men strukturen er ens og opbygget på følgende måde:

·         2 bogstaver for det land, hvor kontoførende bank hører hjemme.

·         2 tal som er kontrolnøglen.

·         Unikt kontonummer - max 30 karakterer

Når overførsler laves via netbank, skal IBAN-nummeret indtastes UDEN ordet IBAN og uden mellemrum.

Når du har tastet korrekt IBAN/Kontonummer, vil modtagers BIC/SWIFT-adresse blive udfyldt automatisk.

Felterne ”Besked til modtager” og ”Modtager navn og adresse” skal udfyldes. Ved EUR ovf kan adressen udelades.

Vælg dato for overførsel og Overførselstype (vi anbefaler almindelig overførsel)

Almindelig EUR-overførsel vil som hovedregel være fremme ved modtager indenfor 1 bankdag, for øvrige valutaer er ekspeditionstiden 2 dage.

Når oplysningerne er tastet korrekt, vil anslået beløb, der hæves på din konto, incl gebyr, fremgå. Bemærk, at overførslen kun vil blive gennemført hvis der er dækning på kontoen.

 

Fordeling af omkostninger:

SHA (Share): Afsender betaler omkostninger til eget pi og modtager betaler omkostninger
hos modtager pi (Skal anvendes på overførsel til et EU/EØS land)

BEN: (Benificiary): Modtager betaler alle omkostninger

OUR: Afsender betaler alle omkostninger

 

Overførsler til udlandet bestilt og godkendt i netbanken inden kl. 13:30 bliver gennemført samme dag.

 

Konsekvenser ved forkerte/manglende oplysninger

Vilkårene for denne betalingsmåde er, at du som kunde er forpligtiget til at betale eventuelle ekstraomkostninger forbundet med at fremskaffe manglende/forkerte oplysninger.

Hvor stort et gebyr der er tale om, kan vi desværre ikke sige, da det afhænger af, hvad modtagerbanken opkræver i gebyr i det enkelte tilfælde.

 

Typiske fejl:

·         kontonummer og navn stemmer ikke overens 

·         kontohavers navn er ikke korrekt 

·         kontohavers navn er ikke stavet korrekt 

·         kontoen er lukket

 

Blanket til bestilling af overførsel af penge til udlandet
Hvis du ikke har netbank, har du mulighed for at bestille en overførsel ved at:
Udfylde denne blanket, printe og sende den via mail til din rådgiver.
Blanketten skal være underskrevet og relevante bilag (f.eks. faktura) bedes sendt sammen med den udfyldte blanket.

Tidsfrister
Blanketter modtaget inden kl. 13.00 vil som udgangspunkt blive behandlet samme dag, men send gerne blanketten i god tid inden betaling.

 

Dokumentationskrav iht. hvidvaskloven

I forbindelse med overførsler til- eller fra udlandet kan du komme ud for, at vi spørger nærmere ind til visse transaktioner eller ønsker at få forevist dokumentation. Formålet er at forebygge, undersøge og opspore hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.