Renteudsigten august

Renteudviklingen siden sidst

• Renterne er faldet på de finansielle markeder, fordi investorerne forventer, at den amerikanske centralbank sætter styringsrenterne ned flere gange, end de forventede for nogle uger siden. Investorerne bygger deres optimisme på, at de økonomiske nøgletal tegner et billede af en amerikansk økonomi, der køler yderligere af og ikke mindst, at udviklingen i inflationen nu ser ud til at være i bedre overensstemmelse med centralbankens målsætning om 2% inflation.  
• De europæiske renter falder mest på grund af udviklingen i USA, snarere end hvad de rent europæiske økonomiske nøgletal tilsiger. Det skyldes, at amerikansk økonomi og finansielle marked svinger den globale taktstok, og dermed smitter det også af på de europæiske og danske rentemarkeder, når investorerne nu indretter sig på lidt hurtigere amerikanske rentenedsættelser fra centralbanken på den anden side af Atlanterhavet. Investorernes forventninger til antallet af rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank er kun blevet en anelse mere optimistiske på det seneste.
• Både Den Europæiske Centralbank og den amerikanske pendant holdt deres styringsrenter uændrede ved rentemøderne i juli. Centralbankcheferne gentager gang på gang, at de ikke har travlt med at sætte renterne ned, men de tager rentebeslutninger fra møde til møde. De lover altså ikke noget, der binder dem til masten. Der er snarere tale om signaler, der indikerer, om det går den rigtige eller forkerte vej i deres optik.

Note: F-kort er ekskl. rentetillæg. Rentetillæggene varierer mellem 0,30 og 0,64 procentpoint.

• Der er ikke noget at sige til, at de sparsomme med løfter om den fremtidige rente. Der er meget usikkerhed i udviklingen i europæisk og amerikansk økonomi, der har fået en gevaldig tur i rutsjebanen siden 2020. Først nedlukninger under coronakrisen og så et inflationschok, der har sendt renterne til vejrs. Det har givet mange forskydninger i de økonomiske sammenhænge, og det har potentielt også ramt pålideligheden af de økonomiske nøgletal, som økonomer og investorer baserer deres prognoser på. Centralbankernes rentepolitik er snarere en kunstart end en videnskab, og potentielt slørede nøgletal gør det ikke nemmere. Muligheden for politikfejl er store og kan meget vel mindske det kunstneriske indtryk.
• Renteudviklingen gør, at boliglån med fast rente på 4% har været over kurs 98 flere gange i slutningen af juli, og det gør kurstabet mindre ved optagelse af fastforrentede lån. Samtidig har vi set, at F3- og F5-renten har været faldende, og for F5s vedkommende har været nede omkring 2,8%. Den Europæiske Centralbanks rentenedsættelse i juni medførte, at F-kort-renten faldt en smule fra 1. juli, men stadig er højere end fx F5-renten er i øjeblikket.

Renteudviklingen den kommende tid

Note: Udviklingen i den tyske statsrente er retningsgivende for de danske boligrenter. Prikkerne viser de gennemsnitlige forventninger til renten baseret på de største globale finanshuse.

• De nuværende styringsrenter fra centralbankerne i Europa og i USA er på et niveau, der dæmper væksten – også selvom renterne sættes ned nogle gange frem til nytår. Centralbankcheferne spørger derfor sig selv, hvor meget foden kan lettes fra bremsen, uden at det vil sætte fart på inflationen på ny. Samtidig frygter de, at de letter foden fra rentebremsen for sent, så økonomiens motor går i stå, hvilket kan medføre højere arbejdsløshed med alle de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, der følger.
• Vi fik den første rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank allerede i juni, mens USA's centralbank endnu ikke er kommet i gang. Der er stor enighed mellem økonomer og investorerne på de finansielle markeder, om at renterne vil blive sat ned i den kommende tid, men mindre enighed, når det kommer til timingen og antallet.
• Når vi ser på, hvad investorerne kræver i rente på forskellige obligationer, kan vi udlede, hvad deres forventninger til centralbankernes rentenedsættelser er. Investorerne forventer, at Den Europæiske centralbank sætter renten ned yderligere to gange i år. I USA er der en forventning om, at centralbanken sætter renten ned to eller tre gange inden nytår. De regner med, at den første kommer på den amerikanske centralbanks rentemøde i september, men om der også kommer en i både november og december er investorerne lidt mere ambivalente omkring.  

• Fokus er i Europa på, hvordan inflationen udvikler sig. Inflationen på serviceydelser har vist sig meget svær at få ned, og der har også lønningerne udviklet sig lidt hurtigere end forventet. Væksten er på det seneste taget lidt til, men det er ikke så stort et problem, da europæisk økonomi i et stykke tid har haft meget svag vækst. Så der er plads til lidt mere gang i økonomien samtidig med, at inflationen kommer ned. I USA er det naturligvis også inflationen, der er omdrejningspunktet, men også arbejdsmarkedet er vigtigt. Beskæftigelsen i USA steg overraskende meget tidligere på året, og derfor vil fokus være på, at den afkøling, vi har set på det seneste, rent faktisk fortsætter og ikke bare var midlertidig.
• Derudover vil investorerne og økonomerne holde øje med, hvilke signaler centralbankerne sender, da de både i Europa og USA har gjort det meget klart, at de tager stilling fra møde til møde. De vil altså ikke lægge sig fast på en bestemt udvikling i renten, men tillader sig at se, hvordan inflationen, lønningerne og arbejdsmarkedet udvikler sig. Derfor vil fokus være på, om der kommer nye meldinger fra centralbankerne, hvor de er lidt mere håndfaste.
• Udviklingen i USA med et lidt køligere arbejdsmarked og lavere inflation har øget det manøvrerum, som Den Europæiske Centralbank har til at sætte renten ned. Det skyldes, at vi her i Europa delvist importerer den udvikling, der er i USA. Hvis Den Europæiske Centralbank sætter renten yderligere ned, samtidig med at den amerikanske centralbank fastholder renten, vil det svække euroens kurs over for dollaren. Det vil gøre importerede varer fra USA dyrere i Europa, hvilket i sig selv presser europæisk inflation op. Også forbedringen af konkurrenceevnen af en svagere euro, der gør europæiske varer billigere i USA, vil stimulere den økonomiske vækst og dermed inflationen i euroområdet. Derudover påvirker inflationen i USA i sig selv inflationen i Europa, da de varer og serviceydelser, vi importerer derfra, stiger i pris.