Kom ikke for sent til skattefradraget

Har du planer om at indbetale (ekstra) til din pension inden årsskiftet? Eller lave overførsler, der skal være bogført på denne side af nytåret? Så er det vigtigt at være opmærksom på tidsfristerne for at overføre penge.

Hvornår der er frist afhænger af, om du selv vil overføre via netbank mellem egne konti – eller om du ønsker at overføre til konti udenfor sparekassen.

Få overblik over tidsfristerne her – og se, hvad vi ellers anbefaler, hvis du overvejer at indbetale (ekstra) til dine pensioner inden årsskiftet.

Frister for at overføre penge i 2024

Overførsel til andre pengeinstitutter

Type

Frist

Standard­overførsel*

Fredag den 27. december 2024 kl. 19.30

Sammedags­overførsel

Mandag den 30. december 2024 kl. 12.00

Straks­overførsel

Afhænger af modtagerens pengeinstitut

*Beløbet er til rådighed for modtageren den førstkommende bankdag efter overførselsdagen.

 

Overførsel til konti inden for Sparekassen Balling

Type

Frist

Sammedags­overførsel

Mandag den 30. december 2024 kl. 19.30

Bemærk også, at pensionsordningen skal være sat op til at kunne modtage (ekstra) indskud, hvis du vil være sikker på at opnå fradrag.

Vil du være på den sikre side?

Så anbefaler vi, at du gennemfører sammedagsoverførsler og straksoverførsler senest fredag den 27. december 2024. Det sikrer, at vi kan benytte årets sidste bankdag – mandag den 30. december 2024 – til at rette op på eventuelle fejl i overførslen.

Skal du overføre til andre pengeinstitutter, anbefaler vi, at du gennemfører overførslen senest mandag den 23. december 2024.

Hvis du overvejer at give dine børn eller børnebørn en pengegave i 2024, uden at der skal betales gaveafgift af beløbet, er det samme tidsfrister, der gør sig gældende. Bemærk, at maksimumsgrænsen pr. barn udgør 74.100 kr. i 2024.

Husk beløbsgrænserne på pensioner

Hvis du ønsker at indbetale til en aldersopsparing eller ratepension i sparekassen, gør du også klogt i at undersøge, om du har sat penge ind på en tilsvarende pensionsopsparing andre steder. Det kan nemlig have skattemæssige konsekvenser, hvis du indbetaler for meget.

Så meget kan du indbetale i 2024 som privatkunde

Opsparingstype

Beløb

Aldersopsparing (mere end 7 år til folkepensionsalderen)

9.100 kr.

Aldersopsparing (mindre end 7 år til folkepensionsalderen)

58.900 kr.

Ratepension

63.100 kr.

Livrente

58.100 kr.*

*Du kan sagtens indbetale mere til en livrente, men du får kun fuldt fradrag for de første 58.100 kr.

Giv din rådgiver besked

Hvis du vil være sikker på at få fradrag for dine pensionsindbetalinger i 2024, bør du desuden sikre dig, at dine ekstra indbetalinger bliver skrevet ind i din aftale med sparekassen. Det kan din rådgiver hjælpe dig med.